En skomager har jeg været
boet i Jerusalem.
Kristus haver jeg vanæret
var en gudsbespotter slem.
Jeg ej medynk spørge lod
over det uskyldig’ blod.
Derfor må jeg nu omvanke
mig til straf og spejl for andre.

Da nu Krist vor frelser kjære
faldt fordømt til korsets død,
og af staden måtte bære
korset sit, hvad måtte ske?
Frelseren blev træt og mat
og var rundenom besat
ud af dødens skarpe pile,
ved mit hus han ville hvil’